Site Network: Lemvig museum | Skulpturstien | Planetstien | Jens Søndergaards Museum | A. Nevskij udstillingen | Flyvholm redningsstation |

Aktuelt

Vandrekoncert på Bovbjerg - "Virelai"

6. september kl. 19.00
Mødested: Bovbjerg Fyr
Prisen for at deltage er 75 kr. ved forudbestilling. Billet kan bestilles på 2613 5617.

Middelalderorkestret Virelai spiller op til fest og dans ved Bovbjerg Fyr - hvor det vil gå over stok og sten, indtil Virelai spiller deltagerne af sted på en vandretur på skrænterne til Jens Søndergaards Museum. Her bliver alle modtaget med en lille forfriskning, før Virelai slutter af med en stemningsfuld koncert mellem Jens Søndergaards malerier.
Gruppen består af Mia Guldhammer på sang, slagtøj og fløjte, Martin Seeberg på fløjte, bratsch, jødeharpe, skalmeje og sækkepibe, Søren Hammerlund på drejelire, mandola og sang og Jacob Lund på duval, darbouka og slagtøj. Gennem de nordiske ballader og dansemelodier fra middelalderens Europa, arbejder Virelai med den nordiske og europæiske musiks rødder - den folkelige middelalder. 
Virelai har netop udsendt CD’en "Fra Bølger og Bjerge" og er udvalgt til denne vandrekoncert, der arrangeres som en del af Kulturfestivallen Bølgen.


"Sol i hav"- CD med musik af Christian Risgaard til digte af Jens Søndergaard

Jens Søndergaards evne til at skildre stemninger fra det nordvestjyske har inspireret den lokale musiker Christian Risgaard, som har komponeret musik til Søndergaards digte. Christian Risgaards musik tilføjer oplevelsen af Søndergaards malerier og digte en ny og spændende dimension. Jens Søndergaards Museum har udgivet en CD med musikken, som kan købes i museumsbutikken.
Christian Risgaard (piano), Søren Christensen (oplæser), Marianne Leth (fløjte), Birgit Løkke (percussion).