Site Network: Lemvig museum | Skulpturstien | Planetstien | Jens Søndergaards Museum | A. Nevskij udstillingen | Flyvholm redningsstation |

Jens Søndergaards liv

Hurup, Thy
Jens Søndergaard blev født den 4. oktober 1895 i Øster Assels på Mors. Da han var fem år flyttede familien til Hurup i Thy, og det var her han voksede op sammen med sin søster Marie og sine forældre Anders og Thyra Søndergaard. Faderen var selvstændig og var blandt andet skiltemaler, marskandiser, herreekviperingshandler og til sidst cykelhandler.
Som ung cyklede Jens Søndergaard rundt på egnen i al slags vejr med sit malergrej på bagagebæreren. Jens Søndergaard huskede selv, hvordan folk i Hurup grinede af ham – ”en kunstmaler”, når han cyklede området tyndt for at finde sine motiver.
Som 15-årig kom Jens Søndergaard i malerlære hos malermester Pallesgaard i Vestervig. Samtidig med læretiden gik Søndergaard i teknisk skole. Forløbet hos Pallesgaard blev afbrudt, og han kom i stedet i lære hos sin farbror Jeppe Søndergaard i Hurup, hvor han fuldførte sin læretid og dimitterede fra Århus Tekniske Skole. Dette blev den eneste form for uddannelse Jens Søndergaard fuldførte. Fra sin håndværksuddannelse fik han et solidt kendskab til farver, motiver og teknikker.

’Bedste’
Jens Søndergaard havde et tæt forhold til sin farmor Ane Marie Søndergaard. Hun havde passet ham i en periode som lille, da moderen Thyra fik barselsfeber. Bedstemoderen var en god støtte for Jens Søndergaard, og hun bakkede ham op i sit valg af karriere – også når faderen ikke gjorde. Hun var samtidig en af de første modeller, Jens Søndergaard brugte. Bedste forstod hans drømmerier og hans lyst til at tegne. Hun var selv en god fortæller og var forgudet af alle byens børn.
I anledning af sin 60 års fødselsdag udgav Jens Søndergaard et lille skrift ”Tanker og Tegninger”, hvori han gengav et brev fra Bedste. I brevet fremgår det, at Bedste også var ham en økonomisk støtte i de første år. Læs brevet her (pdf)
Bedstemoderen døde i 1924, hvilket havde stor betydning for Søndergaard. Han malede i denne forbindelse billedet ”Begravelse” (1924), som er et mørkladent og dystert billede. 

København og karrierens start
I 1916 rejste Jens Søndergaard over til sin moster i København for at starte på Statens Tegnelærerkursus. Søndergaard fandt dog hurtigt ud af, at det ikke var noget for ham, og efter en kort periode stoppede han på skolen. Derefter aftjente han sin værnepligt som fæstningsartillerist (sikringsstyrken) i Jægerborg og Hedehusene i to år fra 1917 til 1919. Han glemte ikke sin passion mens han var ved militæret, så han både tegnede og malede, og i 1918 forsøgte han at komme ind på Kunstnernes Efterårsudstilling med nogle af disse billeder. Han har senere fortalt, at han blev så skuffet og vred over, at ingen af billederne blev optaget, at han gik ud bagved og ødelagde alle billederne.
Året efter i 1919 fik han to billeder antaget på ”Den Frie”. Han fik ingen omtale i aviserne, men han var alligevel lykkelig. Året efter i 1920 fik han hele 11 billeder med på Kunstnernes Efterårsudstilling, og efterhånden begyndte kunstkritikerne at forholde sig til den unge kunstner.   

Familie
Jens Søndergaard blev i 1921 gift med Thora Marie (født Johansen), som var datter af en vaskeriejer fra København. Til at starte med boede de i en lille kvistlejlighed på Blågårdsgade. Tre år efter brylluppet fik de datteren Anelise Søndergaard (1924-85).
Anelise Søndergaard blev også kunstner og var ligesom sin far autodidakt. Hun udstillede første gang i 1939 på Kunstnernes Efterårsudstilling.  
 
Kunstner-vennerne
Jens Søndergaard var et socialt mennesker og havde flere venner, der lige som ham selv var kunstnere eller kunstinteresserede. Han boede sammen med maleren Anton Schrøder (1893-1965) på Blågårdgade i København i en periode, inden han blev gift.
Af andre malervenner kan nævnes Erik Hoppe (1897-1968) og Niels Lergaard (1893-1982). De startede alle tre deres karriere med en håndværksmæssig uddannelse som malersvende. De var jævnaldrende og gik på Kunstakademiet samtidig, Jens Søndergaard dog kun i nogle måneder. De har alle tre landskabsmaleriet til fælles. For Niels Lergaard blev det Gudhjem på Bornholm, (hvor han senere slog sig ned) for Erik Hoppe var motivet København og for Jens Søndergaard Bovbjerg.
Af stor vigtighed er også venskabet med den 31 år ældre maler Niels Bjerre (1864-1942). Niels Bjerre var fra Engbjerg ved Lemvig og er siden hen ofte omtalt som ’Vestjyden i dansk kunst’. Hans motiver er overvejende landskaber og mennesker fra det vestjyske, som han skildrede med stor ærlighed. Det var Niels Bjerre, der i 1928 introducerede Jens Søndergaard til det Bovbjerg, der derefter blev så vedvarende et element i Søndergaards motivverden.
I maleriet ”Fire malere”, som findes på Nordjyllands Kunstmuseum, har Jens Søndergaard portrætteret vennerne Niels Bjerre, Erik Hoppe og Niels Lergaard, samt sig selv med penslen i hånden. Søndergaard har desuden flere gange portrætteret Niels Bjerre. Der findes ét af disse portrætter på Jens Søndergaards Museum og ét på Lemvig Museum.

Uddannelse
Som kunstner er Jens Søndergaard autodidakt. Han påbegyndte Statens Tegnelærekursus hos tegnelærer Malte Engelsted i 1916, men stoppede hurtigt igen, da han ikke var tilfreds med kurset. I 1919 blev Søndergaard optaget på Kunstakademiet, men efter blot tre måneder forlod han atter skolen, og han begrunder selv afgangen med, at det miljø han kom fra ikke passede ind på Akademiet – og så var han for egenrådig. Det er et karakteristisk træk for Søndergaard, at han ikke har befundet sig vel i uddannelsesmæssige sammenhænge. Han endte læretiden hos malermester Pallesgaard før tid, han afbrød hurtigt tegnelærekurset og han forlod Akademiet efter blot tre måneder. Det eneste han faktisk gennemførte, var læretiden hos sin farbror.
Ud over at Jens Søndergaard ikke egnede sig til at sidde på skolebænken, har hans modvilje mod Akademiet sandsynligvis også drejet sig om, at han var bange for at blive ensrettet og skolet. Han ville hellere udvikle sit eget udtryk og sin egen stil, og på den måde opretholde sin egen originalitet.

Bovbjerg
Bovbjerg ved Ferring by ved Vesterhavet har været et sted af stor betydning for Jens Søndergaard. Skrænterne, havet og solen ved Bovbjerg har spillet en stor rolle i Jens Søndergaards kunst. Ofte har denne scene udgjort hans maleriers motiv. Bovbjerg-motivet er at finde i næsten alle de værker, der er på Jens Søndergaards Museum.
I 1928 kom Jens Søndergaard for første gang til Bovbjerg. Det var en stor oplevelse. Han var taget herover for at besøge vennen Niels Bjerre. Jens Søndergaards blev betaget af stedet med det samme og kom tilbage praktisk taget hver sommer lige siden med kun få undtagelser. I 1930 købte han et lille træhus helt ud til kanten ved Bovbjerg. Efterhånden byggede han om og fik et større sommerhus med atelier og plads til at male. Det er det samme hus, der i dag er Jens Søndergaards Museum.

Ferring by og kunstnerlivet på Bovbjerg
Jens Søndergaard var ikke den eneste, der blev inspireret af at opholde sig ved Vesterhavet. Bovbjerg Badehotel midt i Ferring var mødested for både det bedre borgerskab, handelsrejsende, digtere, forfattere og malere. Det var Niels Bjerres fætter Kristen Bjerre, som i øvrigt også var kunstner, der ejede stedet. Læs mere om Bovbjerg Badehotel og kunstnerlivet der på Lemvig Museums hjemmeside.
I dag er Ferring for det meste en meget stille by. Men dengang Jens Søndergaard havde sin sommerbolig her, var den en anderledes livlig by. For det første var der som omtalt hotellet, og det liv der fulgte med det. Dernæst var byen dengang en dynamisk lille landsby med købmand, bager og slagter, hvortil egnens fiskere og bønder kom. I 1920’erne og 1930’erne var man stadig i gang med høfdebyggeriet i området og de dertil knyttede arbejdsmænd har ligeledes været med til at præge bybilledet. Søndergaard har i flere omgange tegnet og malet høfdebyggeriet og høfdearbejderne.

Kunstnere ved Bovbjerg Badehotel
På billedetses fra venstre Jens Søndergaard, Kristen og Niels Bjerre, skuespiller
Ellen Malberg, maler Michael Sørensen og forfatterne Johannes Buchholtz og Nis Petersen.

Karrieren
Jens Søndergaard blev en særdeles anerkendt kunstner i sin samtid. Han udstillede første gang i 1919, men hans egentlige gennembrud var i 1922, hvor han begyndte at få omtale og respons fra kritikerne. Dette år udstillede han på Kunstnernes Efterårsudstilling, og den kommende direktør for Statens Museum for Kunst, Leo Swane, anmeldte den unge kunstner: ”Mon ikke Jens Søndergaard var den, der mødte med de talentfuldeste Billeder?[...] Hans Billeder var klarere i Formen i Aar og det ene ’Mod Aften’ fortrinligt.” Leo Swane blev en god støtte og værdifuld ven for Jens Søndergaard.
I 1924 modtog Jens Søndergaard sit første legat (Hjelmstjerne-Rosencrones legat), og derefter begyndte karrieren at tage fart. I 1926 udstillede Jens Søndergaard som gæst på ”Grønningen”, der på det tidspunkt var en lille sammenslutning, som bestod af udbrydere fra ”Den Frie” udstillingsbygning. ”Grønningen” var tænkt som et fristed for eksperimenterende kunst. En af kunstnerne bag var Harald Giersing, og han inviterede på foranledning af Leo Swane Jens Søndergaard til at gæsteudstille. Jens Søndergaard stillede med hele 26 billeder. Året efter købte Statens Museum maleriet ”Vinterdag”, 1927. I 1928 blev Jens Søndergaard medlem af ”Grønningen” og udstillede efterfølgende her mange gange.
Jens Søndergaard udstillede mens han levede i hele Europa – fra Trondheim til Rom og fra London til Beograd. Hans malerier var også repræsenteret på danske udstillinger i USA, f.eks. i New York og Los Angeles. I dag er Jens Søndergaards repræsenteret på de fleste af Danmarks kunstmuseer. Jens Søndergaard var en væsentlig skikkelse i dansk kunsthistorie. Hans stil var ekspressionistisk, men han havde sit helt eget udtryk. 

Mennesket Jens Søndergaard
Jens Søndergaard var en blond, blåøjet og rødmosset thybo. Han kunne være brovtende og højrøstet og egenrådig og stejl. Især hvis han havde fået et glas eller to sammen med vennerne, hvilket ofte hændte. Men bag fanden-i-voldskheden kan man i hans malerier også opfange en poetisk og følsom person, som ligeledes kommer til udtryk i hans digte. Han kunne være selvhævdende og selvsikker grænsende til det ulidelige, men på den anden side også være usikker, når han ventede på kritikerens bedømmelser.
De mennesker, der var tæt på ham, holdt meget af ham, og han var et varmt og glad menneske. I festligt lag var han underholdende, drilsk og morsom, og han har utvivlsomt fyldt meget i et selskab. Men han var også et hjælpsomt menneske, som f.eks. forærede sine naboer i Stenbjerg en el-mast, fordi de ikke selv havde råd til en.
Jens Søndergaard var en mand, der viste hvad han ville. Han ville male. Og det på sin helt egen måde. Det lykkedes ham - endda med succes. I 1940’erne og 1950’erne var han en af landets mest omtalte kunstnere.