Site Network: Lemvig museum | Skulpturstien | Planetstien | Jens Søndergaards Museum | A. Nevskij udstillingen | Flyvholm redningsstation |

Ferring by

Jens Søndergaards tegne- og malestil var omdiskuteret fra det øjeblik han brød igennem som maler, men der var altid nogle, der tog ham og den "modernistiske" malestil i forsvar. Som man kan se af nedenstående citater fra debatten var det en underlig, men også anderledes og befriende ny malestil.

…Og så Jens Søndergaard. Det er ikke til at forstå, at hans figurer, der er så dårligt, så ubehjælpsomt tegnet som hos 8-9 års børn, så langt fra at ødelægge hans landskaber, netop gør dem så fortællende og stemningsrige. Han kan trods alt få mennesker til at færdes på landvejen – ikke placerede som i genrebilleder, men virkelig uadskillelige fra veje og marker eller stranden.” Anmeldt af Inge Høg. Teksten kunne handle om maleriet ”Mennesker på vejen”, 1940-41.
Mennesker på vejen, 1940
"Men livet har da gud ske lov også en solside, og den maler Søndergaard i skikkelse af fire unge piger, der hopper søndagsglade hen af en vej; oppe i himlen gentager de rosenrøde skyer pigernes hoppende konturer, og bag om dem ligger en lille bitte landsby – bare en klat huse samlet om en lille kirke, der slet ikke kan være andet en dansk.
Hvis det ikke er nationalt, så er det ikke godt at vide, hvad der er national kunst
.” Anmeldt af Else Kai Sass.

Jens Søndergaard havde en skrapbog med anmeldelser og artikler fra hele hans karriere. De er sat ind kronologisk, men man kan ikke altid se datering eller herkomst. De giver dog et både morsom og interessant indblik i modtagelsen af Søndergaards værker og samtidens syn på kunst. Skrapbogen befinder sig i dag på Heltborg Museum og de har venligst en periode udlånt en kopi til Jens Søndergaards Museum. Ovenstående er citater herfra.