Site Network: Lemvig museum | Skulpturstien | Planetstien | Jens Søndergaards Museum | A. Nevskij udstillingen | Flyvholm redningsstation |

Jens Søndergaard - kronologisk liste

1895 Jens Søndergaard blev født den 4. oktober i Øster Assels på Sydmors.

1896 Jens Søndergaards søster Marie blev født

1900
flyttede familien Hurup i Thy. Faderen ernærede sig først som malermester. Senere blev han marskandiser og herreekviperingshandler og til sidst cykelhandler og fabrikant af bagagebærere.

1910
kom Jens Søndergaard i lære som maler først i Vestervig, men dette læreforhold blev afbrudt. Han fuldførte i stedet uddannelsen hos farbroderen, malermester Jeppe Søndergaard, Hurup. Efter sigende var Jens Søndergaard en ung mand fuld af narrestreger og lidt for godt humør.

1916
rejste Jens Søndergaard over til sin moster i København og blev optaget på Statens Tegnelærerkursus. Kurset blev dog ikke fuldført.

1917-19
Jens Søndergaard aftjente sin værnepligt som soldat i Jægersborg og Hedehusene. Derefter bosatte han sig i København.

1918
Forsøgte Jens Søndergaard at få nogle malerier med på Kunstnernes Efterårsudstilling, men de afvises.

1919-20
Jens Søndergaard blev optaget på Kunstakademiet i København. Studierne varede kun 3 måneder, da Jens Søndergaard ragede uklar med lærerne på akademiet. De første år herefter ernærede han sig som malersvend i København om vinteren og malede billeder i det nordvestjyske om sommeren – en rytme han siden hen fastholdte.

1919
Jens Søndergaard fik optaget 2 malerier (’Solen’ og ’Komposition’) på ’Den Frie’.

1920
Jens Søndergaard udstillede for første gang på den prestigefyldte ’Kunstnernes Efterårsudstilling’ på Charlottenborg med hele 11 malerier, hvoraf fem er landskaber fra Thy.

1921
Jens Søndergaard blev gift med Thora Marie Johansen, datter af en vaskeriejer fra København.

1922
Jens Søndergaards egentlige gennembrud med udstilling på ’Kunstnernes Efterårsudstilling’

1924
Jens Søndergaards farmor Ane Marie (Bedste) døde. Søndergaard havde et tæt forhold til hende, da hun altid havde støttet ham i hans kunstnertanker.
Samme år fødtes datteren Anelise.

1926
Jens Søndergaard udstillede på anbefaling af maleren Harald Giersing som gæst på Grønningen med 26 billeder. Fra 1928 til sin død i 1957 var han medlem af Grønningen, som er en Kunstnersammenslutning, der opstod efter en krise mellem de unge og en overvægt af ældre medlemmer af Den Frie Udstilling i 1915.

1928
Jens Søndergaard var for første gang på besøg på Bovbjerg Badehotel sammen med vennen og maleren Niels Bjerre. Herefter vendte han tilbage til Bovbjerg næsten hver sommer.

1930
Jens Søndergaard købte et sommerhus på Bovbjerg. I dag rummer huset Jens Søndergaards Museum. 

1930-1957
Jens Søndergaard udstillede i mange danske, men også udenlandske byer som f.eks. Oslo, Berlin, Bukarest, Beograd, Pittsburgh, Göteborg, Stockholm, Venedig, London, Paris og Rom.

1931
Jens Søndergaard modtog Eckersberg-medaljen, som uddeles af Kunstakademiet til kunstnere, der har ydet en indsats af høj kunstnerisk kvalitet.

1941-1945
Jens Søndergaards sommerhus på Bovbjerg blev beslaglagt af den tyske besættelsesmagt. I stedet tog han til Lynæs i Nordsjælland og købte i 1941 et sommerhus der.

1943
Jens Søndergaard blev formand for censurkomiteen på Kunstnernes Efterårsudstilling     

1946
Jens Søndergaard fik tildelt Thorvaldsen-medaljen, som er Kunstakademiets højeste udmærkelse.

1952
Jens Søndergaard testamenterede sit sommerhus på Bovbjerg med malerier til Vandborg-Ferring Kommune (i dag Lemvig Kommune). Hans tanke var at lave et museum.

1956
modtog Jens Søndergaard som den første Guggenheimprisen. I juni måned, mens Jens Søndergaard var på Bovbjerg, blev han syg af cancer og blev derefter opereret på Rigshospitalet. Herefter malede han kun med venstre hånd.

1957
Den 21. maj døde Jens Søndergaard efter et års sygdom. Han ligger begravet på Ordrup Kirkegård.