Site Network: Lemvig museum | Skulpturstien | Planetstien | Jens Søndergaards Museum | A. Nevskij udstillingen | Flyvholm redningsstation |

Kunstnerlivet omkring Bovbjerg Badehotel.

Den storslåede natur omkring Bovbjerg, skrænterne og det særlige lys her ved havet er fascinerende og har tiltrukket mange af vore store forfattere, digtere og kunstnere.

Sin storhedstid fik Bovbjerg, da Kristen Bjerre sammen med sin kone Petrine i 1901 byggede badehotellet. Her udviklede der sig et rigt og spændende kulturliv. Selv i Petrines køkken hang der kunst på væggene og i den periode blev Bovbjerg til et mondænt badested.

Af de mange kendte var Thøger Larsen naturligvis, Jeppe Aakjær, Johannes Buchholz, Johs. V. Jensen, Johan Skjoldborg, Viggo Stuckenberg, Valdemar Rørdam og Nis Petersen. Disse kunstnere samledes omkring Bjerrefætrene Niels og Kristen. Senere kom den unge maler Jens Søndergaard til, inviteret af Niels Bjerre.

Kristen Bjerre var ligesom sin fætter Niels Bjerre uddannet kunstmaler. I protest mod de reaktionære professorer uddannede han sig ikke kun på kunstakademiet, men også på tidens mere moderne kunstskoler, bl.a. Krøyers. Det var en brydningstid, det moderne maleri ulmede, de unge malere ville arbejde med lyset og det ”maleriske”, som Niels Bjerre udtrykte det. Men det havde det etablerede akademi ikke meget tilovers for. Niels Bjerre forsøgte to gange at tage afgang fra akademiet, men opgav til sidst at kæmpe mod det reaktionære miljø og rejste hjem til Engbjerg. Den samme skæbne overgik i øvrigt også maleren JF Willumsen, der heller aldrig fik afgang fra akademiet. Willumsen besøgte også Bovbjerg på et tidspunkt.

Bovbjerg indbyder til naturoplevelser og fordybelse og tiltrækker individualister. Her mødes man, diskuterer livets store spørgsmål, udveksler ideer og bliver inspireret.
At Bovbjerg er præget af individualister og at bølgerne ind imellem går højt herude vidner denne sang om skrevet af Thøger Larsen til indvielsen af Badehotellet Bovbjerghus den 5. november 1901 for mere end 100 år siden. Det var ikke så anderledes dengang.

Mel.: Mens Nordhavet bruser.

Da nu Kristen Bjerre har rejst et Hus
paa Ferring Skrænter de skarpe,
hvor man kan faa Herberg og Mad og Rus,
vil glad jeg stemme min Harpe
og sjunge højt imod Havets Brus
et "Leve Bjerre! Staa trygt hans Hus!"

To farlige Naboer Huset fik -
de to er Havet og Kirken;
i begge trives til Punkt og Prik
den selveste samme Virken.
I begge Brændingen staar i Kog,
i begge lokkes der Torsk på Krog.

Men midt i Kirkens Bevillingsvrøvl,
som skummed mod Husets Mure,
stod fast Hotellet trods Dynd og Døwl,
og staar i den samme Skure.
Det vinker den trætte: "Stands din Il!
Jeg til besværede giver Hvil!"

Og gnaver end Havet med skumhvidt Brus
i Skræntens knejsende Nakke,
det længe vil vare, før Bovbjerghus
skal til at gå ned ad Bakke.
Vi roligt servere ved Glassets Rand
Hotellets Mure for Tidens Tand.
Thøger Larsen