Site Network: Lemvig museum | Skulpturstien | Planetstien | Jens Søndergaards Museum | A. Nevskij udstillingen | Flyvholm redningsstation |

Moder og barn, 1924

Maleriet er et portræt af Jens Søndergaards kone Thora og deres barn Annelise. Ligesom andre af Søndergaards portrætter er det holdt i meget mørke toner. Grundfarverne er hovedsageligt rødlige og grønlige, der som komplementærfarver har en stærk virkning. Moderens ansigtsudtryk er udviskede og grove. Barnets hoved, der jo burde være et spædbarns, er unaturligt stort, trækkene er forvrængede og nærmest voksne. Et meget specielt portræt, der sætter mange tanker i gang. I 1924 mistede Jens Søndergaard sin bedstemor Ane Marie, som han havde et meget tæt og kærligt forhold til. Hun har siddet model til flere af Søndergaards malerier. Samme år kom datteren Annelise til verden, så det var et år med både stor sorg og stor glæde for Jens Søndergaard.